Asilia Media’s kunstnere giver dit arrangement et underholdende indslag udover det sædvanlige. Vi har samlet nogle af landets dygtigste entertainere i et katalog, der har til formål at gøre dit event til en sjov, anderledes og mindeværdig oplevelse for alle. Hvad enten du er til magi, freestyle rap, levende musik eller børneteater for voksne, vil det bryde isen, gøre aftenen speciel og ikke mindst give din fest karakter.
Freestyle RAP
En af de mest populære underholdningsformer i dag er RAP musik – og især freestyle rap. Freestyle rap kombinerer comedy og rap i en helt særlig genre, som imponerer og overrasker selv de hårdeste hunde i huset. Skarpe gloser flyver igennem luften og sparker gang i lattermusklerne, hæver øjenbrynene og sætter munden på vid gab.
Asilia Media har tilknyttet nogle af landets dygtigste freestyle rappere, som bruger genren til at demonstrere, hvordan sproget kan udfolde sig kreativt og forudsætningsløst på få øjeblikke. Alt hvad der kommer ud af munden på ordekvilibristerne er 100% improviseret.
Et typisk freestyle-show består af en række forskellige ”lege”, hvor personer fra selskabet kan inddrages og have indflydelse på, hvad rapperne skal udsættes for. Koncepterne udformes efter DINE behov for at gøre arrangementet mere morsomt og personligt. Du kan bl.a. opleve koncepter som ”Bryllupsrejsen”, hvor en kvindelig deltager bliver inviteret op på scenen til de rappende bejlere som skal forsøge at vinde hendes hjerte igennem skarpt improviserede romantiske løfter. Eller ”Karakterenes kamp” hvor rapperne indtager roller som kendte personer/figurer, der skal dyste imod hinanden på baggrund af deres værdier. Se også hvordan man improviserer sig igennem en jobsamtale eller en skoleeksamen, og hvordan rekvisitter fra publikum bliver forvandlet til verbale kunstværker på et splitsekund.
Mund de Carlo & Band er det perfekte koncertindslag for dig som ønsker en energisk, alsidig og indlevende musikoplevelse. Bandet består af i alt fem forskellige musikere; En bassist/keybordspiller, en trommeslager, en guitarist, en sanger og rapperen Mund de Carlo. Efter et hav af succesfulde liveshows, har bandet udviklet sit helt eget, unikke lydbillede, hvor hiphop, rock, pop og r’n b blandes sammen til en enestående melodisk cocktail. Stemningen der skabes er intens, sammenspillet er dynamisk, lyrikken er velskrevet og oplevelsen er mindeværdig.
Balthasar & Dynamix er musikken til din fest hvis du er interesseret alsidigt show med dybe tekster, provokativ humor, imponerende vokalrytmer og tighte cuts, så skal du booke Balthasar & Dynamix. Musikken og teksterne står i tæt samarbejde under hele showet, som varierer bredt imellem alt fra de mere indadvendte og intime stemninger til numre med høj eksplosivitet og fart over feltet. De to musikere statuerer det sublime eksempel på, hvordan rap og dJ’ing sammen kan gå op i en højere enhed uden at miste jordforbindelsen.
Det er et show i publikumshøjde med eftertænksomme tekster og et skyhøjt underholdningsniveau.
RimLigheden er navnet på den rap-duo, som består af to af landets mest prominente rappere og en dj. Siden 2008 har de været rundt omkring i det danske land og spille med deres numre, og snart er de klar med deres første fælles fysiske udgivelse. Tekstuniverset varierer fra den ene yderpol til den anden men uden nogensinde at miste intensitet. Kendetegnende for dem begge er, at de hver især har et ekstremt højt teknisk niveau, og at de begge har en
særlig evne til at fange publikum fra start til slut. På mange områder kan man sige, at de to rappere minder om hinanden, men det er lige så meget deres stilmæssige forskelligheder, som gør et RimLigheden-show til noget helt unikt og Ganske usammenligneligt.
Eco (med band)
Beskrivelse følger
MC Ollie (Dansk freestyle Fight Night champ)
Beskrivelse føler
Dynamix (DJ Hip-Hop/Rap Urban)
Beskrivelse følger
Aleksander (R&B)
Beskrivelse følger
Sunny Cagara (Magisk Entertainer)
Sunny Cagara er en af landets absolut dygtigste og mest anvendte tryllekunstnere. Han har arbejdet professionelt som entertainer i mere end otte år og har været rundt i hele verden med sine utrolige shows.
Dette er en helt unik oplevelse. Sunny Cagara formår at mixe flere forskellige genrer sammen,såsom stand-up, fascinerende kropsbevægelser og magi.
Så er du til stand-up comedy, vil du elske det her show, hvor humoren er skarp og kun bliver forstærket af magien.
Brdr. SideWind (børneteater for voksne)
Brdr. SideWind er det ekstra muntre indslag, der udvider dine smilehuller og tilpasser sig dit arrangement med sproglige finurligheder, rablende vanvittig humor og et konstant glimt i øjet.
Ved ankomsten bliver gæsterne mødt af to korrekte tjenere. Hurtigt viser det sig
dog, at den autoritære, konservative overtjener og den tilkaldte vikar måske har andet på hjerte end blot at servere for gæsterne.
Med små indslag af fuldstændig uforudsigelig karakter afbrydes arrangementet undervejs med og afsluttes ved desserten med et mindre show som en perfekt afrunding på festen – eller hvis du måtte ønske det; Et perfekt afsæt til efterfesten. Brdr. SideWind er to lunefulde lurendrejere med evnen til at efterlade udstrakte smilebånd hos Gud og hver mand.
Så forbered dig på adskillelige grineanfald og på at tingene bliver vendt fuldstændig på hovedet i et konstant uforudsigeligt show med klodens mest charmerende og lattervækkende brødrepar.
Kasper Dam (Dansk flair Champion)